Kender du den der følelse af, at nogen har gjort dig uret? Og kender du den følelse, der kan komme i kølvandet – lysten til enten at flygte langt væk eller kæmpe imod med alt, hvad du har? Bare gøre et eller andet, så du ikke skal sidde med følelsen af at være helt forkert.
Det gætter jeg på, du gør, for det er nogle af de mest basale forsvarsmekanismer, vi har med os helt fra barnsben. Vi tager vores skjold på, så intet kan komme ind.
Der er bare lige det, at det sjældent virker efter hensigten. Ofte ender vi nemlig blot med at såre os selv mere. Hvad der rent faktisk virker, er at sænke dit skjold og komme hjem til dig selv.
Kampen om ikke at være forkert
Jeg har selv for nyligt stået i situationen. Et menneske, jeg var tæt på, svigtede og sårede mig og fik mig til at føle mig noget så forkert. Mit instinkt var at samle skjoldet og mine våben op og skyde tilbage. For mig sker det i form af ord og gerne mange og skarpe af dem.
Jeg ville genskabe noget balance i mig selv og fjerne følelsen af at være forkert, ved at få det andet menneske ned at ligge, gerne endnu mere såret, ved siden af mig. Men jeg lod være.
I stedet trak jeg vejret og søgte tilbage til mig selv. Det var ikke nemt, men det var bestemt det rigtige.
Og jeg er ikke alene om at have det sådan.
Hvad sker der, når du forlader dig selv?
Det er et naturligt instinkt at hoppe direkte ned i skyttegraven og skyde løs for at forsvare os selv. Når vi ligger der i det ensomme, mudrede hul, så føles det måske som om, vi forsvarer os selv.
Sagen er bare den, at når vi er optaget af at skyde på andre, så forlader vi os selv. Og når vi gør det, er kampen om det der virkelig betyder noget tabt på forhånd – forbindelse til os selv og til andre.
Træk vejret og dyk ned i ubehaget
Hvad gør du så, når alt hiver og trækker i dig, og du ikke kan være i dig selv på grund af alt ubehaget?
Du lægger en vejrtrækning ind mellem tanke og handling og giver plads til alt det, du ikke vil mærke. Alt det du har lyst til at kæmpe mod. Jeg vil ikke lyve og sige, at det føles godt i situationen, for det gør det bestemt ikke. Det er ubehageligt, og det er rodet.
Men når du har modet – modet til at komme hjem til dig selv, i stedet for at rode rundt hos den anden, så kan du også mærke, hvad der rent faktisk vil hjælpe dig.
Gør det der hjælper dig – ikke hvad der straffer andre
I den konkrete situation jeg fortalte om, betød det at jeg gav plads til min sårbarhed i stedet for at gemme den væk. Jeg gik direkte ind i ubehaget og sagde ærligt, hvordan jeg havde det og markerede mine grænser uden at skyde med skarpt den anden vej.
Da jeg gjorde det, var det pludselig ikke så vigtigt, hvordan det blev modtaget, for jeg gjorde det ikke for at få en pointe igennem, jeg gjorde det ikke for at forsvare mig selv eller straffe en anden. Jeg gjorde det for at hjælpe mig selv med at komme godt videre.
Vi skal altid handle med det formål at finde hjem til os selv, for strategien med at skyde løs på andre løsner aldrig op for noget. Det skaber intet andet end afstand. Ikke kun til andre, men også til dig selv.
Har du lyst til at vide mere om, hvordan coaching kan få dig til at vælge andre veje, end dem du normalt vælger, så læs mere her.
