fbpx

LØFT

ESSENTIELLE FÆRDIGHEDER FOR LEDERE

Dagene, hvor frygtbaseret ledelse gav gode resultater, er bag os, og fremtidens kompetente ledere er kendetegnet ved, at de skaber stærke præstationer gennem tryghed, tillid og tydelig professionalisme.

Den dygtige leder vokser ikke ud af ingenting. Det kræver ydmyghed, viden, konkrete værktøjer, hensigtsmæssige vaner, bevidsthed og ikke mindst en god portion mental fleksibilitet at stille sig i spidsen for et team – og få medarbejderne til at lade sig lede.

På ledelseskurset “LØFT”, klædes du på til at lede både dig selv og andre med integritet, tillid, indsigt og tage lederansvaret på dig.

Du løfter dig selv og dine medarbejdere.

At lede med integritet betyder, at der er en ægte og lige linje mellem dine tanker, ord og handlinger.

Lederen, der kontinuerligt arbejder med at opbygge og vedligeholde tilliden, er lederen, der kan løfte sine medarbejdere til unikke præstationer.

At få indsigt i sin lederrolle kræver, at man har modet til at være nysgerrig, lære sig selv at kende og bruge den viden, man får til at engagere sig og udtrykke sig selv på den bedst mulige måde.

Lederen, der tager ansvar, går forrest og selv udlever den adfærd og indsats, der er ønsket af medarbejderne.
Det er lederen , der evner at holde sig selv og andre ansvarlige.

Kurset er for dig der…

ER ny MELLEMLEDER eller faglig leder uden personaleansvar

HAR ERFARING MED LEDELSE og GERNE VIL forny dig i lederrollen

HAR UDFORDRINGER MED AT FINDE DIN EGEN VEJ I LEDERROLLEN

Kursisterne om løft

Jeg er kæmpe fan af LØFT! Det er svært, og det sætter tanker i gang.

1:1 samtalerne har været gode og konkrete, og der er blevet sat klare mål hver gang, ligesom Louise er god til at følge op og stille spørgsmål.

LØFT udvikler ikke kun mig som leder, men også mig som person. 

I 1:1 samtalerne har det været rigtig godt at få snakket om nogle personlige og faglige frustrationer og få sat perspektiv på. Det har givet mig redskaberne (og skubbet) til at ændre det. Det har løsnet og lettet min arbejdsdag.

LØFT har været en kæmpe øjenåbner og har pirret min nysgerrighed omkring at dyrke ledelse og blive en endnu bedre leder.

Jeg har generelt været rigtig glad for det trygge rum, Louise har skabt til både modulerne og 1:1 samtalerne.

Louise har været lyttende og støttende – og hun har gjort uforstående problemer mere klare for mig. Meget brugbart!

Tak for at skabe et åbent og ærligt rum at vende det hele i. Du har taget hver og en i hånden i de forskellige udfordringer og ledt på en vej, som også kunne inspirere os andre. 

I 1:1 samtalerne blev jeg mødt og fik flere redskaber til at udvikle mig fagligt såvel som menneskeligt. Louise er en god sparringspartner, som er gået nysgerrigt og konkret til værks. 

Det bedste ved LØFT var det rum, der blev skabt, hvor man følte sig tryg ved at dele, lære og være usikker.

Jeg var vild med opbygningen, hvor konkret feedback skyder det hele igang. Jeg havde den i baghovedet, så alle de nye faglige læringer blev set i det lys.

De fire moduler

Modul 1

fra kl. 9:00-16:30

På det første modul vil du lære, hvad psykologisk tryghed betyder for et teams evne til at levere gode præstationer samtidig med, at der er høj trivsel og arbejdsglæde.

“De syv parametre for tillid” er et konkret værktøj, vi bruger til at arbejde målrettet med at øge den psykologiske tryghed.

Denne dag får du også udleveret resultatet af den 360° feedback, som dine medarbejdere og kollegaer har udfyldt forud for kursets begyndelse. Den danner grundlaget for din personlige udviklingsplan.

Dagen er en blanding af undervisning, gruppeøvelser og individuel refleksion.

Modul 2

fra kl. 9:00-16:30

På andet modul dykker vi grundigt og konkret ned i kunsten at skabe en god feedback- og samtalekultur i et team.

Du klædes på til at give brugbar feedback på både adfærd, samarbejde og præstation. Du får også værktøjer til, hvordan du som leder selv tager godt imod input fra dit team.

I forlængelse af feedbacken og den gode samtale ser vi nærmere på situationsbestemt ledelse. Det handler om at møde den enkelte medarbejder, hvor han/hun er i sin udvikling og faglighed.

Dagen er en blanding af undervisning og gruppeøvelser.

Modul 3

fra kl. 9:00-16:30

På tredje modul er det blevet tid til at se nærmere på og forstå den modstand, man kan møde som leder fra sit team. Når man forstår modstandens anatomi, er det muligt at bruge energien i modstanden og vende den til en stærk drivkraft, der bringer alle fremad.

Vi dykker også ned i de tre kommunikationsdomæner. Domænerne kan guide dig til vellykket kommunikation – både når du leder opad og nedad.

Endelig skal vi se på kunsten at flytte medarbejdere med gode spørgsmål og aktiv lytning. Du lærer en simpel teknik til at coache dine medarbejdere til bedre præstationer og kontinuerlig udvikling.

Dagen er en blanding af undervisning og gruppeøvelser.

Modul 4

fra kl. 9:00-16:30

Det gode arbejdsmiljø er et af nøgleordene på det fjerde modul. Her ser vi på, hvordan du kan øge trivslen og hjælpe med at forebygge stress hos både dig selv og dine medarbejdere. 

Vi skal også se nærmere på konflikter. Du lærer at analysere konflikter, så du nemmere kan opløse den. Du får indsigt i din egen konfliktstil, og hvordan du kan arbejde med at udvikle den til gavn for dig selv og andre.

Da dette er det sidste modul med dine medkursister, vil alle præsentere, hvor langt de er nået med deres personlige udviklingsplan og, hvordan planen ser ud for de næste måneder.

Dagen er en blanding af undervisning, gruppeøvelser og individuel refleksion.

LØFT er ikke et quick-fix, men et 6 måneders forløb, og den lange proces gør, at jeg tror på, at det her virkelig løfter vores mellemledere og ledere.

Louises interesse for de enkeltes særlige udfordringer og potentiale er ægte. Hun taler med dem både i grupper og i 1:1 samtaler, og de bliver spejlet i 360 grader respons i organisationen. Det er meget effektivt.  

Vi oplever allerede efter en måned en stor forandring i organisationen, og at alle får et fælles sprog og en forståelse for deres ageren.

Derfor har LØFT mine varmeste anbefalinger.

Gitte Tækker

Programdirektør, Nordisk Film TV

1:1 coaching

løbende støtte og indsigt

Mellem hvert modul vil der være individuelle coachingsamtaler. Her samler vi løbende op på den personlige udviklingsplan, du lavede på første modul og retter til løbende ved behov. Måske har du også brug for yderligere viden eller redskaber for at kunne leve den ud i hverdagen. Der er en række temaer, vi gerne skal igennem i samtalerne, men vi tilpasser det altid til dit behov.

mulige temaer i samtalerne

Din personlige udviklingsplan

Dine ledelsesværdier

Sådan skaber du gode vaner og strukturer

Dine fokuspunkter i at bygge tillid og støtte til at komme igennem udfordringerne

Egenindsigt og værktøjer til at blive en mere mentalt fleksibel leder

Priser og praktik

antal deltagere

Min erfaring er, at du flytter dig mest, jo mere du kan deltage aktivt, derfor er der maksimalt 12 deltagere på hvert hold.

lokation

Kurset holdes på en lokation i det centrale København fra kl. 09-16:30.

Der vil adgang til en let morgenmad en halv time inden dagens undervisning begynder.

Frokost er inkluderet i prisen. Oplys det venligst på forhånd, hvis du har nogen allergener eller er vegetar.

materialer

Materiale udleveres på dagen. Du kan på www.louisekjaer.dk/vidensrum/loeft finde supplerende materiale.

Kodeord udleveres på kurset.

1:1 coaching

Efter tilmelding bedes du gå ind og booke dine tider til 1:1 coaching for hele forløbet på www.louisekjaer.dk/booking.

priser

Den samlede pris for de fire moduler samt fire coachingsamtaler er 24.800 DKK (eks. moms).

Fylder din organisation selv et hold op med mellem 10 og 15 deltagere, gives der 5% rabat pr. deltager.

kontakt

Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at skrive på mail@louisekjaer.dk eller ringe til mig på +45 93 83 12 58.