Hvordan vi kan forebygge stress, er et spørgsmål, der ikke får den opmærksomhed, det fortjener. Hverken i vores privatliv eller på vores arbejdspladser. Vi glemmer, at stress ikke kommer fra den ene dag til den anden, men bygger sig op over længere tid. Der kan gå måneder eller år, hvor du løbende slukker de brande, der opstår, og så tænker du, at alt er godt. Men uden varige forandringer i vores måde at leve, arbejde og tænke på, så er der en risiko for, at du en dag sidder med en sygemelding i hånden. Det gode er, at med en tidlig indsats er det muligt at forebygge stress.
Det kan sammenlignes med at have ondt i ryggen. Når det gør ondt, sætter vi alt ind på at få det bedre. Vi går til fysioterapeut og laver flittigt en masse øvelser, men i takt med at smerten går væk, holder vi op med at gøre alle de ting, der var nøglen til, at vi fik det bedre.
Det er som om, vi glemmer, hvor ondt det kan gøre, og motivationen til at holde fast i de gode vaner forsvinder. Altså lige indtil den dag, hvor smerten vender tilbage – og så starter vi forfra.
Sådan er det også for mange med begyndende stress. Vi mærker ubalancen, gør nogle gode ting for os selv i en kort periode, og så vender vi ellers tilbage til hverdagen, som den så ud før.
Hvornår bliver stress et problem
Du får ikke stress fra den ene dag. Vi oplever alle mindre stressudløsere i løbet af en dag. Det kan fx være, når du uventet skal bremse hårdt op i bilen, når du skal præstere særligt på jobbet, eller når du skal tage en svær samtale. De hormoner, der pumpes ud i din krop, er ikke i sig selv farlige – ofte så hjælper de dig med at blive skarpere.
Problemet opstår, når du har mange små eller store stressudløsere over længere tid, for så når din krop ikke at restituere, og det stjæler dine ressourcer. Derfor er løbende forebyggelse så vigtigt, for det er en ond cirkel, hvis du først kommer ind i den, ikke er opmærksom på det og derfor ikke træffer nogle andre valg i din hverdag.
Hvad skal du være opmærksom på, når du skal forebygge stress?
Det er forskelligt, hvad der får vores krop til at udløse stresshormonerne i os. Hvad der vil stresse den ene, kan fungere helt fint for en anden. Det er derfor til at starte med vigtigt, at du ikke sammenligner dig med andre.
Hvordan vi mærker stress er også forskelligt. Der er en lang række symptomer, hvor nogen oplever mange og andre et par stykker. Symptomerne er gode at kende, da de kan hjælpe dig med at opdage, om du er tæt på, hvad man kalder længerevarende stress.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er stresset og i hvilken grad, kan du tage en stresstest her.
Fire nøgler til forebyggelse af stress
Så hvad skal du gøre, hvis du begynder at mærke nogen af stresssymptomerne? Der er især fire nøgler, der kan støtte dig til at komme tilbage i balance.
#1 Søvn
Det er vigtigt, at du prioriterer din søvn. Det er nemlig her både krop og hjerne restituerer.
Forsøg så vidt muligt at gå i seng på samme tid tidspunkt hver dag, og få slukket for al elektronik en time inden du skal sove, da lyset er med til at holde din hjerne vågen.
#2 Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet er endnu en måde at hjælpe både krop og hjerne med at restituere. Prioriter tiden til at komme ud i naturen. Om du cykler, går eller løber en stille tur er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du får rørt dig, og at du benytter tiden til at koble hjernen lidt fra.
Vil du sætte ekstra bonus på, så laver du din aktivitet uden lydbog, podcast eller musik i ørerne og bruger din opmærksomhed på de indtryk, du møder på din vej.
#3 100%-reglen
Se på dine opgaver i både arbejds- og privatlivet. Definer hvordan det ser ud, når du tager dine 100%, og hvordan det ser ud, når andre tager sig af deres 100%. Når du har lavet den afklaring, så kan du arbejde med bevidst kun at tage dig af det, som du bør og kan have indflydelse på. Nemlig dine 100%. Hold fingrene fra din partners eller kollegaers 100%.
Fordelen ved at blive bevidst om dine egne 100% er, at du holder op med at kompensere for det, der ikke er dit ansvar. At løse både dine egne og andres opgaver er en meget kortsigtet strategi, der i sidste ender med, at du ikke blot vil være frustreret over andres indsats, men du vil også ende med en alt for stor andel af ansvaret.
#4 Brug dit netværk
Hvis du føler, at tiden ikke slår til, eller du ikke kan opfylde dine 100% af opgaverne tilfredsstillende, så er det nu, du skal aktivere dit netværk. Se på hvilke ressourcer der er, som du kan trække på og uddeleger lidt af alt det, du ellers normalt selv tager dig af.
Det kan være, at dine børn kan tage på en hyggelig overnatning hos et familiemedlem. At du kan bede din partner om at hjælpe lidt ekstra til med de pligter, du ellers normalt tager dig af i hjemmet. Det kan også være, at bede din chef om at få ekstra tid eller hjælp til opgaver på jobbet.
Der er ingen grund til at gøre alt selv, hvis der er et netværk, der formentlig med glæde vil give en ekstra hånd.
Udover disse praktiske tips er det for mange en stor hjælp at få talt om de forventninger, de har til sig selv, og hvad de ”burde” kunne nå og klare. Her finder vi nemlig ofte halvdelen af årsagen til længerevarende stress.
Har du brug for hjælp med at forebygge stress eller er du allerede ramt af stress, så kan du her læse om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
