Alt for ofte holder vi os tilbage med at sige, hvad vi tænker, føler og mener. Når der er svære samtaler, der ligger foran os, går vi tit udenom dem i stedet for igennem dem. Alt det gør vi, selvom vi fra chefen, kollegaen og vores private relationer bliver opfordret til igen og igen, at vi sige, hvad vi har på hjerte. Hvorfor er det så svært at sige, hvad vi mener?
Med over halvtreds afholdte workshops om kunsten at give en god feedback og kommunikere mest hensigtsmæssigt, må jeg konstatere, at vi er mange, der synes, det er rigtig svært at sige, hvad vi mener. Det er, når det vel at mærke ikke er et rosende budskab. Når jeg spørger deltagerne, hvorfor det er svært, så er det første, der som regel bliver nævnt, frygten for at såre andre.
Hvem er det, du prøver at beskytte?
Men spørgsmålet er, om det virkelig er den sande begrundelse for, at vi ikke byder os til med vores mening og tager de svære samtaler. Hvis du skal være helt ærlig, hvem er det så, du gerne vil beskytte? Er der en mulighed for, at det faktisk ikke er den anden, du vil spare for ubehaget ved at være ærlig? At det faktisk er dig selv, der vil undgå ubehaget i at tage samtalen? Ret så ofte vil du opleve, at det er det sidste, der er den reelle årsag.
Dermed ikke sagt, at vi er ligeglade med at såre andre. Men når det kommer til, hvorfor vi vælger at holde tilbage, hvad vi mener, så er det bare ofte ikke andres følelser, vi er bekymrede for. Det er den reaktion, deres følelser kan komme til at udløse i os.
Og hvordan kommer man så ud over den bekymring?
Hvilke følelser dit budskab vækker er ikke dit ansvar
Lad os lige få på plads, hvem der har ansvar for hvad.
Det er dit ansvar at sige, hvad du mener på den mest hensigtsmæssige måde. At sige det så klart og konkret som muligt med en stor dosis respekt og være klar på at svare på spørgsmål, hvis der er noget, der er uklart.
Når du tager ansvar for den del, så er det ikke dit ansvar, hvilke følelser det udløser i den anden. Når noget rammer os (og det kan det gøre af et utal af årsager), så er og bliver det vores eget ansvar at tage hånd om de følelser. Det kan aldrig være andres ansvar. Vi må selv tage ansvaret for at være nysgerrig over, hvorfor noget var svært at høre og så kigge på det.
Der er ingen vindere ved fortielse
Jeg ved, det kan lyde lidt hårdt, men det er vigtigt. Hvis ikke vi hver især tager ansvaret hjem, så ender det med, at vi aldrig tør sige noget som helt til hinanden – og så har vores relation til hinanden for alvor tabt.
Fordi nogen bliver kede af det, vi fortæller dem, betyder det ikke, at det havde været bedre at holde vores meninger for os selv. Der er svære sandheder, vi skal høre igennem vores liv. Vi har alle blinde vinkler på os selv og vores opførsel og de mennesker, der har modet til at fortælle os sandheden, er vores vigtigste allierede i kampen for at skabe gode og meningsfyldte forbindelser med andre mennesker.
Når vi fortæller andre, hvad vi mener, så er det et udtryk for, at vi værner om vores relation. At vi har både omsorg og respekt for hinanden.
Ærlighed bygger mennesker op
Jeg fik selv engang af vide, at jeg til tider havde en meget skarp tunge, og at folk derfor slog sig på mig. Jeg fik konkrete eksempler på det, og jeg blev simpelthen så ked af det.
Det vigtige her er, at grunden til jeg blev ked af det, ikke handlede om, at jeg fik det af vide. Jeg blev ked af, at jeg havde haft den opførsel.
Jeg er taknemmelig for, at der var én, der havde modet til at kaste lys på mine blinde vinkler, for havde jeg ikke fået det fortalt, så var jeg formentlig fortsat i lykkelig uvidenhed med min adfærd. I stedet fik jeg mulighed for at være nysgerrig på, hvorfor jeg agerede sådan og forsøge at gøre noget andet i fremtiden.
Det afgørende i disse situationer er, at vi ikke bruger vores ærlighed som et våben. Jeg har selv oplevet, hvordan folk kan sende en sviner afsted og så gemme sig bag, at de blot er ærlige, men det er ikke den brutale ærlighed, jeg snakker om her.
Vi er ærlige for at bygge mennesker op – ikke for at bryde dem ned.
Så hvad skal vi huske, når det er svært:
#1 Vi tager andre alvorligt og udviser omsorg, når vi siger, hvad vi mener og bliver i samtalen.
#2 Vi er klare, konkrete og leverer budskabet med respekt og omsorg.
#3 Vi har ikke ansvaret for, hvilke følelser vores budskab vækker i andre, men vi stiller os til rådighed, hvis de har brug for at snakke om dem.
